Ofte stillede spørgsmål

  1. Hvornår kan jeg få hjælp?
  2. Jeg kan ikke finde en specifik vare/pris/information i webshoppen. Hvad gør jeg?
  3. Kan jeg få indgraveret produkter købt på georgjensen.com?
  4. Er varen på lager?
  5. Hvordan vælger jeg et andet land?
  6. Hvad koster fragten?
  7. Hvilke betalingsmidler kan jeg benytte på georgjensen.com?
  8. Er det sikkert at benytte mit betalingskort på georgjensen.com?
  9. Hvornår trækker I min betaling?
  10. Mit kort bliver afvist. Hvad skal jeg gøre?
  11. Hvor leverer I?
  12. Hvornår sender I varen?
  13. Hvornår ankommer min forsendelse?
  14. Er min forsendelse forsikret?
  15. Kan I levere til en postboks-adresse?
  16. Skal jeg kvittere for modtagelse?
  17. Er det muligt at afhente min bestilling selv?
  18. Kan jeg fortryde mit køb?
  19. Kan jeg bytte min vare til noget andet?
  20. Kan jeg bytte eller returnere i en af jeres butikker?
  21. Hvordan returnerer jeg mit køb?
  22. Hvordan refunderes mine penge?
  23. Hvordan reklamerer jeg over en vare?

 

  1. Hvornår kan jeg få hjælp?

    Personalet hos Georg Jensen håndterer forespørgsler og bestillinger mandag til torsdag kl. 9:00 - 16:00, fredag 9:00 - 15:30. Bestillinger, der er foretaget uden for dette tidsrum, bliver håndteret den følgende hverdag. 

    Du kan kontakte os på e-mail onlinestore@georgjensen.com eller på telefon nummer +45 38 14 90 44.

     

  2. Jeg kan ikke finde en specifik vare/pris/information i webshoppen. Hvad gør jeg?

    Hvis du ikke kan finde en specifik vare/pris/information på georgjensen.com, kan du henvende dig til kundeservice på onlinestore@georgjensen.com eller på telefon nr. +45 38 14 90 44. Vi vil forsøge at hjælpe dig bedst muligt.

     

  3. Kan jeg få indgraveret produkter købt på georgjensen.com?

    Vi tilbyder ikke indgravering i vores online butik. Vi henviser i stedet til din lokale guldsmed.

     

  4. Er varen på lager?

    Langt de fleste varer i vores online butik er på lager. Hvis varen ikke er på lager, vil kundeservice kontakte dig på e-mail indenfor 2 hverdage efter bestilling med oplysning om forventet levering. Er du ikke tilfreds med leveringstiden, er du velkommen til at annullere din ordre.

     

  5. Hvordan vælger jeg et andet land?

    Din browser foreslår automatisk det land, du befinder dig i, når du først åbner sitet. Hvis du har valgt Danmark og ønsker din bestilling leveret til et andet land end Danmark, skal du skifte land ved at klikke på 'Denmark' i øverste højre hjørne af sitet på desktop eller i menuen til venstre på mobil. Vælg Europe, Other Countries for forsendelse til Grønland og Færøerne. Du bliver herefter ledt til det korrekte site og kan fortsætte købsprocessen. Her skal du huske at klikke på 'No thanks' i den popup, der spørger, om du vil sendes tilbage til det danske site.

     

  6. Hvad koster fragten?

    Forsendelse til levering i Danmark koster 59 kr. for køb under 800 kr. For køb over 800 kr. leverer Georg Jensen fragtfrit.

    For priser for levering uden for Danmark henviser vi til vores andre sites. Du kan skifte land ved at klikke på "Denmark" i toppen af alle sider på desktop og i menuen til venstre på mobil.

     

  7. Hvilke betalingsmidler kan jeg benytte på georgjensen.com?

    Vi accepterer Dankort, Visa-Dankort, Visa, MasterCard og American Express. Du kan også betale med MobilePay.

     

  8. Er det sikkert at benytte mit betalingskort på georgjensen.com?

    Georg Jensen krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med Adyen eller DIBS, som varetager betalinger for køb foretaget på georgjensen.com/da-dk.

     

  9. Hvornår trækker I min betaling?

    Når du afgiver din ordre, bliver pengene reserveret på din konto. Betaling vil først blive trukket på din konto, når vi afsender varen.

     

  10. Mit kort bliver afvist. Hvad skal jeg gøre?

    Hvis du oplever problemer med at gennemføre din betaling, kan du henvende dig til kundeservice på onlinestore@georgjensen.com eller på telefon nr. +45 38 14 90 44. Du kan også henvende dig til din bank.

     

  11. Hvor leverer I?

    Vi leverer udelukkende i Danmark og ikke til Færøerne, Grønland og udlandet. For levering til andre lande end Danmark, kan du skifte land ved at klikke "Denmark".i øverste højre hjørne af alle sider på desktop og i menuen til ventstre på mobil. Vælg Europe, Other Countries for forsendelse til Grønland og Færøerne.

     

  12. Hvornår sender I varen?

    Hvis varen er på lager, bliver den sendt 1-2 hverdage efter, at ordren er lagt. Hvis din ordre indeholder både home-varer og smykker eller armbåndsure, vil den blive sendt inden for 2-4 hverdage. Hvis varen ikke er på lager, vil kundeservice kontakte dig på e-mail indenfor 2 hverdage efter bestilling med oplysning om forventet levering.

     

  13. Hvornår ankommer min forsendelse?

    Hvis varen er på lager, kan du forvente at modtage din bestilling inden for 2-4 hverdage. Hvis din ordre indeholder både home-varer og smykker eller armbåndsure, skal du dog forvente, at det tager 3-6 hverdage. Da Georg Jensen ikke kan garantere lokale udbringningsforhold, kan vi ikke med sikkerhed angive, hvornår varen leveres.

    Når pakken er afsendt, vil du modtage en e-mail med et link til din forsendelsesinfo på PostNords hjemmeside. Du kan således følge din forsendelse i deres Track & Trace system. Vær opmærksom på, at der kan gå op til 24 timer, inden din leverance er registreret i systemet.

     

  14. Er min forsendelse forsikret?

    Vi forsikrer alle forsendelser mod bortkomst og skade, mens de er i transit fra Georg Jensen til modtager-adressen. Så snart der er kvitteret for forsendelsen på den aftalte adresse, bortfalder forsikringen. Hvis din pakke er beskadiget ved ankomst, anbefaler vi, at du laver en anmærkning om, at du modtager en skadet pakke, når du kvitterer for forsendelsen.

     

  15. Kan I levere til en postboks-adresse?

    Vi kan ikke levere til postboks-adresser, da der skal kvitteres for modtagelse af pakken.

     

  16. Skal jeg kvittere for modtagelse?

    Ja, du skal kvittere for modtagelse af din pakke, med mindre du selv har tilmeldt dig "Modtagerflex" hos PostNord.

     

  17. Er det muligt at afhente min bestilling selv?

    For ordrer på smykker og armbåndsure kan kundeservice arrangere, at du selv kan afhente dine varer i vores reception på Sdr. Fasanvej 7, 2000 Frederiksberg i åbningstiden 8.30-15.30. Du kan kontakte kundeservice på onlinestore@georgjensen.com eller telefon +45 38 14 90 44.

    For home-varer er det ikke muligt at afhente ordrer selv.

     

  18. Kan jeg fortryde mit køb?

    Ja, du kan fortryde dit køb inden for 14 dage fra du har modtaget varen.

    Læs hvordan under "Hvordan returnerer jeg mit køb?"

     

  19. Kan jeg bytte min vare til noget andet?

    Ja, du kan bytte dit køb til noget andet inden for 14 dage, fra du har modtaget varen.

    Georg Jensen betaler returfragten for første ombytning. Skal en vare byttes flere gange, f.eks. i forbindelse med forkert størrelse, betaler du selv fragten for efterfølgende ombytninger.

    Hvis den nye vare er billigere, vil forskellen blive refunderet til det betalingskort, ordren er gennemført med.

    Hvis den nye vare er dyrere, vil ombytningen blive behandlet som en fortrydelse af dit første køb. Hele beløbet vil således blive refunderet til det betalingskort, ordren er gennemført med, og du må så lave en ny ordre på den vare, du ønsker i stedet. I så fald vil du blive kontaktet af kundeservice.

    Læs mere under "Hvordan returnerer jeg mit køb?"

     

  20. Kan jeg bytte eller returnere i en af jeres butikker?

    Ja, du kan bytte en vare købt på georgjensen.com i en Georg Jensen-butik til en anden vare med samme eller højere værdi, hvis du medbringer din ordrebekræftelse. Hvis den nye vare er dyrere, afregnes merprisen i butikken. Butikkerne kan dog ikke give penge retur eller udstede tilgodebevis på en evt. prisforskel. Så ønsker du at bytte til en billigere vare, skal det ske via webshoppen.

    Nej, du kan ikke returnere en vare købt på georgjensen.com i en Georg Jensen-butik. Hvis du ønsker pengene retur, skal du returnere varen via webshoppen på www.georgjensen.com.

    Se også "Kan jeg fortryde mit køb?", "Kan jeg bytte min vare til noget andet?" og "Hvordan returnerer jeg mit køb?".

     

  21. Hvordan returnerer jeg mit køb?

    Hvis du har fortrudt:

    Den nemmeste måde at returnere et køb er som følger:

    Udfyld returformularen, som fulgte med din pakke, og læg den ved, når du returnerer den. Husk at udfylde dit ordrenummer, så vi kan finde dig i vores system og returnere dine penge.

    Sæt den vedlagte, forudbetalte returlabel på pakken og aflever den på posthuset. Husk at få posthusets kvittering ved afsendelse.

    Vi refunderer så dine penge minus DKK 59 for returfragten til det betalingskort, ordren er gennemført med.

    Du kan læse mere om, hvordan du returnerer et køb under Fortrydelse og ombytning.

    Hvis du vil bytte:

    Hvis du vil bytte dit køb, returnerer du din vare som beskrevet ovenfor, og skriver nederst på returformularen, hvad du gerne vil bytte din vare til.

    Læs mere under "Kan jeg bytte min vare til noget andet?"

     

  22. Hvordan refunderes mine penge?

    Refusion sker til det betalingskort, ordren er gennemført med.

    Vær opmærksom på, at der kan gå nogle dage, inden du kan se pengene på din konto. Hvis du har spørgsmål vedr. din konto, bedes du rette henvendelse til din bank/kortudsteder.

     

  23. Hvordan reklamerer jeg over en vare?

    Ved fejl, mangler eller udeblevne leverancer kan du rette henvendelse til:

    Georg Jensen A/S
    Sdr. Fasanvej 7
    2000 Frederiksberg
    Att. E-commerce

    E-mail: onlinestore@georgjensen.com
    Telefon: +45 38 14 90 44

    Du kan indsende en klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Georg Jensen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk, hvor du også kan læse mere om beløbsgrænser, gebyrer, proces mv.

    Du kan også indgive din klage til EU-Kommissionens online klageportal på: http://ec.europa.eu/consumers/odr/. Det er især relevant, hvis du bor i et andet EU-land. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse onlinestore@georgjensen.com.