Mercy smykker fra Georg Jensen
Mercy smyger sig om fingre, ører og håndled og fuldender dit look med naturlig elegance. Skab dit eget udtryk med en skulpturel ring i sterlingsølv, en guldhalskæde med diamanter eller øreringe i moderne design.
En halskæde i 18 karat guld med diamanter kan også være diskret, og Mercy er beundret for sit enkle design, som giver et nedtonet look og fremhæver din naturlige skønhed. Smykkerne er smukke i sig selv, men du kan også kombinere dem med andre halskæder og ringe fra din personlige samling.
Jaqueline Rabun har designet Mercy smykkernes flydende linjer som et symbol på livets snoede veje. Lad Mercy minde dig om at have øje for andre, og vis din personlighed med ringe og øreringe i tidløst skandinavisk design.