Weft kollektionen
Den nye Weft kollektion er skabt af designhusets signaturmateriale og fortolker vævningens kunst i sterlingsølv. Smykkerne består af håndsamlede led, der er vævet omkring en indvendig kæde. Serien trækker på motiver fra arkiverne for at skabe moderne smykker, som balancerer minutiøst håndværk med en fornemmelse af bevægelse.
Vævet i sølv
Kollektionen begyndte med en enkelt tråd af sølv – en detalje, der går igen i Georg Jensens smykker og sølvhåndværk fra arkiverne. Sølvtråden snos til individuelle led, som derefter hægtes sammen i hånden og holdes sammen af en indvendig kæde, der løber igennem dem.
Et åbent design
Weft kollektionen bygger på et åbent design, som både skaber en fornemmelse af styrke og skrøbelighed, af fasthed og bevægelse. Smykkernes indre opbygning er synlig som en hyldest til det minutiøse håndværk.
Et nyt blik på arkiverne
Kollektionen fortolker designhusets formsprog på en nyskabende måde og forvandler motiver fra arkiverne til moderne smykker. Sølvtråden fra det historiske sølvhåndværk og de små kugler i ædelmetaller – begge klassiske detaljer fra Georg Jensen – er blandt elementerne, der har formet Weft.