The Holiday Gift Guide
Et håndplukket udvalg af design, skabt med ekspertise, der bygger på Georg Jensens århundredelange tradition for håndværk. Fra unikt sølvhåndværk til hverdagssmykker og tidløst design til boligen – vi har noget til enhver gave.
Smykker
Georg Jensen trådte ind i smykkernes verden for over 100 år siden med Moonlight Grapes kollektionen, som er inspireret af et art nouveau-motiv og stadig er en af designhusets mest populære serier. Lige siden er sortimentet udvidet med smykker, der både passer til særlige anledninger og hverdagsbrug: fra den charmerende Daisy kollektion til Jacqueline Rabuns moderne og skulpturelle designs.
Design til boligen
I vores sortiment til boligen mødes design, der både er funktionelt og skulpturelt. Design, der repræsenterer dedikationen til håndværket og den nyskabende ånd, som har defineret Georg Jensen siden 1904.
Sølvhåndværk
Vores oprindelige materiale, sølv, er kilden til vores håndværk, som stadig forfines af sølvsmedene i Georg Jensens sølvsmedje i København. Fra art nouveau-bestik til kander fra midten af 1900-tallet. Vores sølvhåndværk spænder over årtiers designperioder og afspejler nogle af de mest betydningsfulde kunstbevægelser gennem tiderne.