Grapes champagne and caviar bowl crafted in sterling silver by Georg Jensen
Georg Jensen introducerer

Grapes Vinkøler & Kaviarskål

Georg Jensens sølvhåndværk forener kunstnerisk talent med håndværk i særklasse og er et enestående eksempel på vores traditionsrige arv og ekspertise. 

Tidløs skønhed

Georg Jensen var stærkt inspireret af art nouveau, da han begyndte at designe sølvhåndværk og i takt med at han dygtiggjorde sig, begyndte han at fortolke stilarten på en ny måde. Georg Jensen havde fokus på udsmykninger og skulpturelle organiske former, som var håndlavet med omhu, og han satte sit eget præg på art nouveau-stilen med sin kærlighed til naturen og sin enestående evne til at arbejde med sterlingsølv. Hans overdådige sølvhåndværk er stadig betagende smukt, og det originale design fortsætter med at inspirere os til at skabe nyt sølvhåndværk, som indfanger den tidløse skønhed i skandinavisk design.

Grapes Champagne cooler and champagne glass crafted in sterling silver by Georg Jensen
køler og champagne glas

Kølig champagne smager endnu bedre serveret i et håndlavet sølvbæger, hvor stilken snor sig som en dekorativ vinranke udsmykket med druer – en fryd for ganen og for øjet. Og bordets midtpunkt må være den eksklusive vinkøler, som er håndlavet gennem et halvt år af sølvsmede i verdensklasse. Et sandt mesterværk, som er kunstfærdigt udsmykket med vinranker, blade og perler i sterlingsølv. 

Champagne cooler and caviar bowl crafted in sterling silver from Georg Jensen

Udsøgt og stilfuld servering

Fremragende mad og vin fortjener den bedste præsentation, og Georg Jensens Grape kollektion sørger for en udsøgt servering. Tilbehøret i sterlingsølv bringer et strejf af art nouveau til bordet og baren, og det eksklusive sølvhåndværk er et sofistikeret og smukt element i hjemmet, som kan gå i arv til familiens kommende generationer. 

  • NYHED
    CAVIAR Bowl 1507, Silver
    Sterlingsølv
    DKK 99.000,00
  • NYHED
    CAVIAR Spoon, Silver
    Sterlingsølv
    DKK 4.900,00
  • NYHED
    WINE Cooler 357, Silver
    Sterlingsølv
    Kontakt os for pris
  • NYHED
    CHAMPAGNE Goblet 263C, Silver
    Sterlingsølv
    DKK 32.000,00
Caviar bowl in sterling silver and spoon crafted in horn by Georg Jensen
Kaviar skål og ske

Kaviar har aldrig set mere indbydende ud end i vores mundblæste krystalskål, som er omsluttet af en håndlavet sølvskål med druemotiver og vinranker. Krystalskålen er indhyllet i isklumper, så kaviaren bevarer den rette temperatur, når den serveres med den elegante kaviarske i sterlingsølv og kvæghorn. 

 

Håndværk i verdensklasse

Med en enkelt plade i sterlingsølv, bygges vinkølere, bægre og skåle op fra bunden, og de karakteristiske hammermærker dækker sølvets overflade og danner et smukt skær, som Georg Jensen sammenlignede med måneskin. Dekorative druer, blomster, vinranker og blade bliver håndlavet med omhu og fastloddet med præcision, inden specialister polerer sølvet med op til 120 forskellige børster for at skabe det rette udseende. Til slut får sølvet en oxideret finish, som fremhæver alle de håndlavede detaljer. Hele processen kan vare mange måneder og bygger på et enestående og traditionsrigt håndværk, som forvandler sterlingsølvet til sande mesterværker.