Inspiration til en stilfuld borddækning

En god madoplevelse er meget mere end bare maden på bordet. For værten starter forberedelserne længe før gæsterne ankommer, hvor bordet skal dækkes festligt op og tonen skal sættes for den kommende middag.

Black Caravel cutlery set

Uanset om det er en intim middag, familiefrokost eller en særlig anledning, skaber det opdækkede bord rammerne for et par hyggelige timer til bords. Både valg af tallerkener, bestik, serveringsskåle og glas er med til at sætte den helt rigtige atmosfære omkring bordet, og sætter rammerne for et godt måltid.

Lad de nye ideer til borddækningen komme fra sæsonens farver og råvarer, og ikke mindst fra nye måder at bruge servicet på. Sæt store fade på bordet i stedet for at portionsanrette maden, og lad gæsterne selv tage fra de indbydende fade. Lav gerne mange små retter til deling ved bordet, og så er det oplagt at servere i de flotte skåle fra Bloom eller bugtede Cobra fade. De både pynter på bordet og indbyder til at maden sendes rundt blandt gæsterne.

Skab rene linjer på bordet med New York kollektionen, der med sit enkle, nordiske design passer til enhver moderne borddækning. Eller vælg i stedet klassikeren Bernadotte, der selv så mange år efter sin oprindelse i 1930’erne, stadig er en favorit i borddækningen.

 

New York cutlery in stainless steel

En festligt bord er ikke fuldkomment uden en smuk buket blomster. Brug Cafu vasen til en festlig buket med sæsonens blomster, eller lav flere små buketter langs med bordet. Placér Cobra lysestagerne i midten eller brug flere langs bordet, for at skabe en hyggelig stemningsbelysning.

 

Leg med udtrykket og skab nye og inspirerende borddækninger ved at blande moderne design og klassikere. Tilbage er der kun at nyde en hyggelig middag omkring det festligt dækkede bord.