Oldermand on Kjøbenhavns Guldsmedelaug in Denmark Lone Løvschal

Lone Løvschal

Oldermand for
Kjøbenhavns Guldsmedelaug

Beskæftigelse

Sølvsmed, designer MA (RCA) og Oldermand for Kjøbenhavns Guldsmedelaug

 

Hvordan arbejder du/ har arbejdet med smykker?

Jeg designer og fremstiller hovedsageligt unika smykker og har ofte fokus på personen, der skal bære smykket og de emotionelle værdier smykket repræsenterer.

 

Hvad er et smukt smykke i dine øjne?

Et smukt smykke er i mine øjne harmonisk og har en god baggrundshistorie.

 

Hvad er dit favorit Georg Jensen smykke?

Det er svært at pege på et specifikt smykke, men Toruns arbejde er jeg især meget begejstret for. Hendes utraditionelle måde at bruge sten på og hendes håndværksmæssigt udfordrende leg med krop og materialer er meget beundringsværdig.

 

Hvilken indflydelse har Hendes Majestæt Dronningen på dansk smykkedesign?

Hendes Majestæt er en virkelig god ambassadør for dansk smykkedesign; for hun bærer sine smykker ved enhver lejlighed og skifter ofte mellem sine smykker.

 

Hvilke færdigheder skal en dygtig smykkedesigner besidde?

Det er svært at sætte en formel op, men et indgående kendskab til materialer og fremstillingsmetoder er i mine øjne meget vigtigt. Derudover er det godt med en forståelse af smykket som identitetsskabende objekt og smykkers emotionelle værdi.

 

Hvad håber du mest på at se i denne konkurrence?

Jeg håber på at se et gennemarbejdet smykke, der tager afsæt i temaet og som kan bæres af os alle, og så håber jeg selvfølgelig på, at de emmer af håndværk, tradition og nytænkning.

 

Hvilket råd vil du give til deltagere i denne konkurrence? 

Vær legende, nysgerrig og tag dig god tid til fordybelse.