Ædelstene i forskellige farver præsenterer sig bedst uden for megen ekstra pynt. Det er designfilosofien bag DEW DROP.
Kollektionens klassiske og alligevel moderne design lader stenenes skønhed tale for sig selv, og takket være den enkle stil får ædelstenene lejlighed til at efterlade et indtryk, der varer ved. Siden gammel tid har mennesker tillagt de forskellige sten visse karakteregenskaber. Sort agat symboliserer mod, ro og udholdenhed, rosenkvarts er kærlighedens sten, kalcedon sørger for godt helbred og tryghed, prasiol står for velstand og ametyst for oprigtighed, sikkerhed og sindsro. Disse kvaliteter siges også at blive overført til den, der bærer dem. Med indfatning i sølv minder stenene os om, at levende materialer er selve sjælen i tidløst design. Feminin og alligevel markant. DEW DROP behøve ikke råbe op for at blive hørt – en kvalitet, som er den egentlige kerne i begrebet elegance.
Materialer: Sterling sølv med sort agat, 45 cm ærtekæde
Designer: V. T. Bülow-Hübe
Vivianna Torun Bülow-Hübe (1927 – 2004) blev født i Malmø i Sverige. Hun er uddannet fra Konstfackskolen i Stockholm i 1945, og i 1956 bosatte hun sig i Paris, hvor hun hurtigt blev kendt for sine smykker. Toruns designs er blevet legendariske og udstilles på flere museer verden over, herunder Museum of Modern Art i New York.
Torun forholdt sig filosofisk til den rolle design spiller i vores hverdag:
”Et smykke bør være et symbol på kærlighed, der udsmykker og bevæger sig med kroppen, så det bliver en del af dig. Det må ikke virke overvældende, men skal fremhæve dig. Derfor skal det være tidløst. Det skal være lige meget, om du er 17 eller 87 år.”
En af de mest ikoniske designklassikere i Georg Jensens urkollektion er Vivianna-bøjleuret. Torun har reflekteret over sin inspiration til bøjleuret:
”Dengang var ure blot kronometre, dvs. de målte tiden, som man konstant blev fanget af. Jeg ønskede at sætte folk fri fra tidens slaveri, jeg ønskede at lave et ur, der mindede en om, at livet foregår her og nu, så jeg skabte et ur med en spejlskive, uden tal og med en enkel sekundviser. Et ur bør ikke gøre os til fanger af tiden, men nærmere frigøre os fra den. Måske er det muligt at lave et ur, som mere intenst opfatter Her og Nu. Bøjleuret er åbent for at symbolisere, at tiden ikke skal binde os, og urskiven i form af et spejl skal minde os om, at livet foregår nu.”
I takt med Georg Jensens tradition for nytænkning satte Vivianna Torun Bülow-Hübe sig for at genopfinde tidens koncept.
Læs mere om V. T. Bülow-Hübe