KOPPEL–fundamentale skandinaviske designværdier, opdateret til i dag.
KOPPEL serien var ved sin debut i 1978 revolutionerende; dette er den nye generation
Designer Henning Koppel var en førende dansk designer i efterkrigstiden. Han medbragte sin visionære sensibilitet i urproduktionen da han i 1978 introducerede denne serie.
De traditionelle tal er erstattet af prikker. Sorte prikker på hvid baggrund er den originale KOPPEL kombination. Dette præg er efterfølgende brugt i mange Georg Jensen ur serier. Designet er et godt eksempel på foreningen af enkelhed og kvalitet, som har været et varetegn for Georg Jensen fra starten.
KOPPEL uret er et dristigt møde mellem stil og substans.
Materialer: Rustfrit stål og ABS plastic
Mål: 22 cm
Designer: Henning Koppel
Henning Koppel er manden bag det, vi i dag tænker på som ”dansk design”.
Koppel var en tidlige foregangsmand for funktionalisme i design, og hans mission var at gøre dagligdags produkter både smukke og praktiske. Han var uddannet skulptør og startede sit samarbejde med Georg Jensen i 1946.
Henning Koppel er født ind i en rig, jødisk familie og viste tidligt et talent for kunst, hvilket fik ham til at studere både tegning og akvarel. Han fortsatte sine studier som skulptør ved det Kongelige Danske Akademi og senere i Paris. Hans fremragende tegnefærdigheder, som han udviklede som barn, har hjulpet ham med at fremstille enestående skitser af sine designs, som er kunstværker i sig selv.
Som mange andre danske jøder flygtede Koppel til Sverige under anden verdenskrig. Som 27-årig vendte han tilbage og begyndte at arbejde for Georg Jensen, hvilket markerede starten på hans arbejde med smykkekunst, korpusvarer og bestik. Hans første arbejde, en serie halskæder og tilhørende armbånd, der ligner en hvals ryghvirvler og mikroskopiske organismer, var små mesterværker i fantasifuld formgivning. Henning Koppel var på alle måder banebrydende, og hans smykker lignede ikke noget andet, der var blevet frembragt i sølvsmeden i de første 40 år.
Da Henning Koppel døde i 1981 som 63-årig, havde han skabt et enestående række arbejder, lige fra rustfrie stålbestikserier som ”New York”, der har fundet vej til millioner af hjem, til pragtfulde engangsværker som sølv- og krystallysestagen, som han designede til Georg Jensens 75-års jubilæum i 1979.
I løbet af sin levetid vandt han adskillige priser, bl.a. Milano Triennalen, International Design Award og Lunning-prisen. Hædersbevisninger er vigtige, men hvad der er af endnu større betydning er, at folk stadig vælger at bære et Henning Koppel ur eller at servere kaffe fra en af hans kander. Hans designs integritet og appel er den dag i dag altafgørende og uformindsket.
Læs mere om Henning Koppel