FRI FRAGT VED KØB OVER 500KR  -  FRI RETUR

Select Georg Jensen site

To ship internationally, you must shop from the site that matches your shipping destination.

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Nedenstående betingelser gælder for alle køb af varer i online shoppen på www.georgjensen.com/da-dk, som tilhører Georg Jensen A/S, Sdr. Fasanvej 7, DK-2000 Frederiksberg, Danmark, CVR: 26573645 (herefter Georg Jensen).

Disse handelsbetingelser accepteres af kunden i forbindelse med afgivelse af ordrer og vil endvidere til enhver tid være tilgængelige på Georg Jensens online shop. Læs dem venligst grundigt. Vi håber, du får en god oplevelse i vores online butik.

PRISER OG BETALING

Alle opgivne DKK priser er inkl. moms, p.t. 25%. Vi forbeholder os ret til at ændre priser på hjemmesiden med øjeblikkelig virkning. Som hovedregel vil priser dog blive justeret per 1. februar. Den gældende pris for dit køb er den, som på tidspunktet for bestillingen er angivet på hjemmesiden ud for den pågældende vare. Forsendelsesomkostninger ved levering i Danmark beløber sig til 29 kr. og er inkluderet ved køb over 500 kr. For priser for levering uden for Danmark henvises til det pågældende lands website. 

Georg Jensen modtager betaling med Dankort, Visa, Visa-Dankort, MasterCard og American Express. Når du afgiver din ordre, bliver pengene reserveret på din konto. Betaling vil først blive trukket på din konto, når vi afsender varen.

SIKKERHED VED BETALING

Georg Jensen krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med Ingenico ePayments eller DIBS, som varetager betalinger for køb foretaget på georgjensen.com/da-dk. Bemærk også, at siden, hvor du giver dine kortoplysninger, ser anderledes ud end resten af butikken. Dette skyldes krav fra Ingenico ePayments og DIBS om, at siden skal være sikker og oplysningerne krypterede.

BEMANDING

Du kan bestille online på det tidspunkt af døgnet, du ønsker. Personalet hos Georg Jensen håndterer bestillinger mandag til torsdag 9:00 - 16:00, fredag 9:00 - 15:30. Bestillinger, der er foretaget uden for dette tidsrum, bliver håndteret den følgende hverdag.

LEVERING

Georg Jensen sørger for levering med Post Nord med mindre andet angives) til en modtager i Danmark. Levering sker på den leveringsadresse, du har oplyst ved bestilling. 

Forsendelsesomkostningen er 29 kr. ved køb under 500 kr. Ved køb over 500 kr. tilbyder Georg Jensen fri levering.  

Du kan forvente at modtage din bestilling inden for 3-4 arbejdsdage, når vi har varen på lager. Da Georg Jensen ikke kan garantere lokale udbringningsforhold, kan Georg Jensen ikke med sikkerhed angive, hvornår varen leveres på kundens/modtagers adresse. I tilfælde hvor den ønskede vare ikke er på lager på bestillingstidspunktet, vil vi kontakte dig på tlf. eller e-mail for at aftale nærmere.

Som forbruger har du ret til at hæve købet, såfremt varen er forsinket i forhold til det aftalte.

Fra georgjensen.com/da-dk leverer vi udelukkende i Danmark og ikke til Færøerne, Grønland og udlandet. For levering til andre lande end Danmark, kan du skifte land ved at vælge "Change country". Du finder knappen "Change country" i toppen af alle sider. Vælg Europe, Other Countries for forsendelse til Grønland og Færøerne.

Vi forsikrer alle forsendelser mod bortkomst og skade, mens de er i transit fra Georg Jensen til modtager-adressen. Så snart der er kvitteret for forsendelsen på den aftalte adresse, bortfalder forsikringen. Hvis din pakke er beskadiget ved ankomst, anbefaler vi, at du laver en anmærkning om, at du modtager en skadet pakke, når du kvitterer for forsendelsen.

FORTRYDELSESRET

Du har ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage uden begrundelse. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter, varerne er modtaget.

For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du meddele os utvetydigt, at du ønsker at fortryde dit køb, f.eks. ved brev eller e-mail. Du kan ikke blot undlade at tage imod pakken eller lade være med at hente den på posthuset. Du kan benytte den returformular, der følger med forsendelsen, men det er ikke obligatorisk. Du kan også downloade returformularen her.

Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du returnere varen til os. Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på. Da varens emballage, herunder eksempelvis æsker til smykker, ure og andet, har betydning ved gensalg af varen, vil det udgøre en værdiforringelse, såfremt emballagen er beskadiget eller ikke sendes med retur. Du bærer risikoen for, at varen er forsvarligt emballeret under returforsendelsen.

Du skal returnere varerne uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om, at du vil fortryde dit køb.

Du skal returnere varerne til denne adresse:

Georg Jensen
Porcelænshaven 14
2000 Frederiksberg
Att: E-commerce

Vi betaler returfragten, når du benytter den vedlagte, forudbetalte returlabel, hvorved du også er forsikret, såfremt pakken skulle gå tabt i posten. Husk at få posthusets kvittering ved afsendelse. Returvarer sendes som postpakker via Post Nord. Hvis du selv ønsker at stå for forsendelsen, skal du være opmærksom på at returnere varen som værdipakke, hvis varens værdi overstiger DKK 4.800. Herved er du som kunde også forsikret, såfremt pakken skulle gå tabt i posten. Hvis du i tilfælde af, at pakken går tabt, ikke har sendt den som postpakke/værdipakke, kan du ikke kræve erstatning af Post Nord. Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Når du fortryder et køb, refunderer vi betalingen til din konto hurtigst muligt og senest 14 dage efter, vi har modtaget din meddelelse om, at du ønsker at fortryde. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har sendt os dokumentation for, at varerne er returneret.

Refusion sker til det betalingskort, ordren er gennemført med. I tilfælde af betaling med gavekort, skal du i forbindelse med din fortrydelse meddele os til hvilken konto, refusion skal ske. Ved forudbetaling via bankoverførsel sker refusion til den konto, der er betalt fra.

KØBELOVEN

I tillæg til ovenstående har du som kunde 2 års reklamationsret i tilfælde af mangler i overensstemmelse med Købelovens almindelige bestemmelser.

BYTTERET

Ønsker du at bytte en vare, du har købt, betaler Georg Jensen returfragten som beskrevet ovenfor for første ombytning. Skal en vare byttes flere gange, f.eks. i forbindelse med forkert størrelse, betaler du selv fragten for efterfølgende ombytninger.

Nederst på den returformular, der følger med forsendelsen, kan du angive hvorfor og til hvad, du ønsker varen byttet.

REKLAMATION

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes du rette henvendelse til:

Georg Jensen
Sdr Fasanvej 7
2000 Frederiksberg

E-mail: onlinestore@georgjensen.com
Telefon: +45 38 14 98 98

OPLYSNING OM KLAGEMULIGHEDER

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Georg Jensen kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk, hvor du også kan læse mere om beløbsgrænser, gebyrer, proces mv.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse onlinestore@georgjensen.com.

BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER

Georg Jensen er underlagt den danske persondatalov, og enhver behandling af persondata sker under iagttagelse af persondataloven. Georg Jensen er ifølge persondataloven at betragte som dataansvarlig for de oplysninger, der registreres om kunder og besøgende på http://www.georgjensen.com/da-dk. Georg Jensen indsamler på forskellig vis oplysninger om dig i forbindelse med at du anvender georgjensen.com/da-dk.

Det er vigtigt for Georg Jensen, at dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Adgangen til alle registrerede brugerdata på georgjensen.com/da-dk er begrænset til betroede medarbejdere hos Georg Jensen, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om oplysninger om vores brugere håndteres forsvarligt og under stadig hensyntagen til brugerens rettigheder.

Det er dog desværre ikke muligt at garantere 100% sikkerhed ved dataoverførsler via Internettet. Når data sendes og opbevares elektronisk, er der altid en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til beskyttede data, før de når vores servere. Så selvom Georg Jensen forsøger at beskytte dine personlige oplysninger på bedste vis, kan vi ikke sikre eller garantere sikkerheden af nogen information. Du sender altså dine data på eget ansvar.

Georg Jensen videregiver eller sælger ikke oplysninger, som kan forbindes med dig, til tredjepart uden din eksplicitte tilladelse.

HVILKE OPLYSNINGER INDSAMLER VI?

COOKIES

Vi benytter cookies på vores hjemmeside. En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din internetbrowser og registrerer dig som bruger.

Cookies kan bruges til følgende formål:

  • Til at forbedre hjemmesidens brugervenlighed og personliggøre hjemmesiden til dig.
  • Til at analysere brugen af vores hjemmeside og indsamle statistik om besøgende.
  • Til administration af hjemmesiden og muliggøre brug af de funktioner, der er forbundet med e-handel.
  • Til at målrette reklamekampagner fra os og tredjeparter.

Når du bruger vores hjemmeside, samtykker du i vores brug af cookies.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan vi bruger cookies, samt hvordan du kan deaktivere cookies, her.

PERSONOPLYSNINGER VED KØB

Ved køb på hjemmesiden udbeder Georg Jensen sig kundens navn, adresse, telefonnummer samt e-mailadresse, som er nødvendige for at effektuere ordren og som udelukkende anvendes til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form og gemmes i 5 år.

PERSONOPLYSNINGER VED KONKURRENCER

Georg Jensen gemmer ikke navne og e-mail adresser på brugere, der har deltaget i eksempelvis konkurrencer, efter konkurrencen er afsluttet.

MIT GEORG JENSEN

Du kan valgfrit få din e-mailadresse optaget på en mailingliste hos Georg Jensen ved at tilmelde dig kundeklubben Mit Georg Jensen således, at du løbende kan modtage nyheder og anden information fra Georg Jensen. Denne service kan du selv til enhver tid og uden omkostninger tilmelde dig og afmelde igen.

Se Georg Jensens betingelser for medlemskab af Mit Georg Jensen her.

ÆNDRING AF BETINGELSERNE

Den hurtige udvikling af Internettet kan gøre ændringer i vores betingelser nødvendige. Georg Jensen forbeholder sig derfor ret til at opdatere og ændre betingelserne. Når vi gør det, retter vi også datoen for 'sidst opdateret' nederst i dokumentet. Væsentlige ændringer bliver offentliggjort på georgjensen.com/da-dk.

KONTAKTOPLYSNINGER

Vi besvarer gerne de spørgsmål, du måtte have vedr. disse handelsbetingelser eller andre aspekter af vores service. Kontakt venligst vores kundeservice på:

telefon: +45 38 14 98 98 eller

e-mail: onlinestore@georgjensen.com

 

Sidst opdateret: Maj 2017.